Vores urbaniserede liv i byerne har fået os til at glemme naturen, og vi føler os mere adskilte fra den end nogensinde før. Men det er tid til at åbne øjnene og finde ind til naturens kerne igen. Tid til at omfavne de jordiske og naturlige farver og give os hen til den beroligende følelse, det giver os at omgive os med den. Naturen er vores trygge base. Det er vores naturlige habitat. Og det er drivkraften bag vores nye murstenskollektion af samme navn; Habitat.
Det naturlige valg
Habitat er en ny kollektion af naturfarvede mursten, der er inspireret af idéen om, at vi er stærkt forbundet med den vilde natur, som vi finder lige udenfor vores hjem. Vi er vilde med naturen. Derfor savner vi den også, når vi kommer langt væk fra hinanden.
Habitat-kollektionen er skabt til at fortrylle, forene og forbinde os med naturen. Derfor er hver mursten, der indgår i kollektionen, nøje udvalgt og skabt til at forstærke og intensivere den afslappende følelse, vi får, når vi befinder os i den.
Udvalgt til ro og refleksion
Kollektionen består af mursten fra Unika-, Prima- og Ultima-serien, der i kombination udgør et fleksibelt udvalg. Alle stenene er i gennemtænkte jordnære farver i grønne og brunlige toner, og både lyse og mørke nuancer.
Unika RT 539 Hermes: Den frodige skovbund, træernes nøgne kroppe eller efterårets rustne blade. Associationerne er mange og op til hver enkelte fantasi. RT 539 består af blødstrøgne mursten med høj detaljerigdom og et spændende farvespil i brunlige nuancer. Den unikke overfladestruktur giver det færdige byggeri en markant og dynamisk facade, der er rig på variationer. Udforsk RT 539 her.
Prima RT 479 Cortina: En mursten, der skiller sig ud og giver anledning til refleksion og fordybelse. Hver enkelte sten har sit eget spændende udtryk med sine både klassiske og karakteristiske farvenuancer i grøn, der passer særligt til den markante byggestil. Detaljerne er mange, og spillet i stenenes overflade giver den færdige facade et unikt udseende, der ikke ligner mange andre. Udforsk RT 479 her.
Ultima RT 161: En ekstralang brænding har resulteret i dunkle toner og et bronzefarvet skær i en smuk forening, der tilfører et varmt og betagende udtryk til ethvert byggeprojekt. Den ekstralange Ultima-mursten giver et eksklusivt format, der i sig selv får murværket til at skille sig ud. Formatet kombineret med de varierende brunlige nuancer udgør det oplagte valg til selv den kræsne bygherre. Udforsk RT 161 her.
Unika RT 551 Argos: Som en stjerneklar nattehimmel lyser enkelte mursten op i det spændende og varierende farvespil, som RT 551 byder på. Murstenenes jordfarvede overflade komplimenteres af mursten i lyse nuancer, der taler ind i en moderne tendens, som ikke er til at tage fejl af. RT 551 er derfor det oplagte valg, hvis du vil have et nutidigt byggeri uden kompromis. Udforsk RT 551 her.
Unika RT 551FF Argos: En smuk, mørk naturpalet af kontrastfyldte nuancer er resultatet af en ekstralang brænding og et længere produktionsforløb, der gør RT 551FF helt sin egen. Den unikke overfladestruktur giver det færdige byggeri en markant og dynamisk facade, der komplimenterer naturen omkring og skaber rum til ro og refleksion inde såvel som ude. Udforsk RT 551FF her.
Prima RT 496 Messina: RT 496 leder tankerne hen på naturens utal af facetter og eventyr, der bare venter på at blive udforsket. Lyse og mørke nuancer i brunlige toner forenes i en unik overflade, der nemt kan kombineres med andre naturmaterialer som eksempelvis træ. Det uforudsigelige farvespil gør, at du får et byggeri, der ikke ligner nogen andre. Et personligt hjem med plads til livet. Udforsk RT 496 her.
Randers Tegl Brick Collections
Habitat-kollektionen er en del af noget større. Hos Randers Tegl har vi skabt designkonceptet, Brick Collections, som bygger på det faktum, at mursten er mere end bare byggematerialer. De er design. De er historier om rum og hjem. Og de er levende historier om hverdagslivet.
Randers Tegl Brick Collections er skabt i samarbejde med trendspotter og -forsker Anja Bisgaard Gaede fra SPOTT. Det er et kreativt rum, hvor vi løbende lancerer kollektioner af mursten inspireret af nye trends og tendenser i tidens ånd og livsstil. Habitat sætter standarden som den første lancerede kollektion sammen med Revived-kollektionen. Den kan du læse mere om her.