Jesper Dybdal.
Nyt tag på fire uger.

Nyt tag på fire uger

Familien Vestergaard overtog deres nye hjem i Aalborg i starten af 2016. Efter et tagtjek stod det klart, at der skulle et nyt tag til. Selvom familien aldrig var i tvivl om, at deres nye tag skulle være af tegl, tog det dem tre år, før de kom i gang med projektet.

Familien Vestergaard var aldrig i tvivl om, at deres nye tag skulle være af tegl. Alligevel tog det tre år, før familien kom i gang med projektet.

Mette Vestergaard og hendes familie overtog deres nye hjem i Aalborg i starten af 2016. De bestilte et tagtjek og fandt ud af, at det gamle tegltag ikke lå korrekt – der skulle et nyt tag til.

"Vi var faktisk ikke i tvivl om, at det nye tag skulle være af tegl. Det passer til vores hus, som blev bygget i 1950."- Mette Vestergaard

Men først skulle familien lige flytte ind og komme på plads. Så beslutningen om det nye tag blev udskudt. Et par år.

Store beslutninger kræver god rådgivning

Tagprojektet var ukendt territorie for familien Vestergaard, som aldrig havde stået i situationen før; Hvad ville et nyt tag koste, hvor lang tid ville det tage og hvem skulle gøre hvad?

I slutningen af 2018 kontaktede familien Randers Tegl og fik tilsendt forskellige tagsten for at fornemme materialet og farven. Efter kyndig rådgivning af Mettes far og sparring med en konsulent hos Randers Tegl valgte de den røde engroberede RT711-tagsten. Det tidsløse design passede til den røde murstensvilla i det grønne område i Hasseris i Aalborg. De indhentede tilbud fra lokale tagdækkere og valgte en fuld enterprise hos den lokale tømrer- og murervirksomhed Kvist & Kristensen.

Snorlige proces

Herefter gik det hurtigt. Et par uger efter bestillingen gik tagdækkerne i gang, og ifølge Mette ”kørte det snorlige”. Det eneste bump på vejen var, at skorstenen viste sig at være mere medtaget end først antaget, så den skulle med i projektet.

Fire uger senere – kun afbrudt af en lille uge med dårligt vejr – var der igen et flot tegltag på familiens Vestergaards hus.

Fire uger med håndværkere på loftet kan lyde af meget, men det tog ikke tagglæden fra familien. De kunne bo i huset og havde ingen gener ved tagprojektet; Arbejdet blev lavet inden for normal arbejdstid, så når Mette og familien kom hjem, holdt tagdækkerne også fyraften. Desuden foregik næsten al arbejdet på loftet, så det var kun, da der skulle indsættes ovenlysvinduer, at håndværkerne var inde i huset.

"Vi er super glade for det nye tag. Og processen var fin – både tidsplanen og budgettet holdt."- Mette Vestergaard

Mettes råd til dig, der overvejer at købe nyt tag

  • Når først man er i gang, så er det ikke så stort et projekt, som det virker til på forhånd
  • Ved at vælge en fuld enterprise koordinerer fagfolkene projektet, og man kan selv slappe af i projektet
  • Indhent mere end ét tilbud. Der kan være op til 100.000 kr. forskel på tilbuddene

Budget

Alt i alt kostede det nye tag til 320.000 kr. inklusiv fuld isolering, nye ovenlysvinduer og arbejdstimer.

Få en tagstensprøve sendt hjem til dig - kvit og frit