Claus Christiansen.
Revived - New brick on the block.

Revived - New brick on the block

Med vores nye murstenskollektion Revived kaster vi blikket tilbage til roséfarvede universer, skyhøje plateaustøvler og naive forstadsdrømme og taler ind i en tendens, der er kommet for at blive.

Murstensindustrien er blevet lysegrå, men et farverigt daggry bryder frem. Den bløde, røde retrofarve er tilbage i vores hjem og rum. Med vores nye murstenskollektion Revived kaster vi blikket tilbage til roséfarvede universer, skyhøje plateaustøvler og naive forstadsdrømme og taler ind i en tendens, der er kommet for at blive. 

 

Et terrakottafarvet tilbageblik

Revived-kollektionen er inspireret af rustikke og roséfarvede terrakottafarver, der leder tankerne hen på 90’er-retro. Mod den lyse skandinaviske livsstil, den stramme enkelthed og rå minimalisme i indretningsdesign og de grå murstenslandskaber er Revived alternative og klassiske mursten, der henter sin inspiration fra byarkitektur til krukker og skulpturer fra hele verden. 

 

Kollektionen taler ind i en tendens, der gør os nysgerrige og nostalgiske. De rødlige farver er iøjnefaldende og distinkte, men varme og velkendte. En slags barndommens farve, der får os til at tænke tilbage.  

 

Et tidløst udvalg

Murstenene i Revived er en blanding af blødstrøgne Unika-mursten og ekstralange Ultima-mursten, og udvalget tilbyder et spændende farvespil bestående af både lyse og mørke nuancer. 

 

Unika RT 533 Medusa: Den helt særlige effekt, som nostalgien har på os mennesker, er repræsenteret i RT 533. Det røde og rustne farvespil indbyder til tilbageblik og uendelig refleksion. Som en del af Unika-serien er murstenene brændt til at gøre indtryk med deres kontrastfyldte farvespil og detaljerigdom, der sætter fantasien i spil. Udforsk RT 533 her.  

 

Unika RT 537 Poseidon: Ikke to sten er ens. Den rustikke overflade af rødlige og gullige mursten er garanti for en fascinerende facade, der udstråler kant og karakter. De mange detaljer er som et kunstværk, du aldrig bliver færdig med at studere. Og fornemmelsen af hjem er ikke til at tage fejl af. Udforsk RT 537 her.   

 

Unika RT 526 Windsor: Du mærker det, så snart du kaster blikket på murværket. Minderne bryder frem, og en hjemlig følelse breder sig i kroppen. RT 526 er rød på den dér nostalgiske måde. Serien består af blødstrøgne mursten med mange detaljer og et spændende farvespil, der gør byggeriet facade markant, dynamisk og tidløs. Udforsk RT 526 her.  

 

Ultima RT 164: Med den bæredygtige RT 164 går vi på opdagelse i de lysere røde nuancer, hvor et elegant lyst farvespil skaber en velkendt dynamik i det smukke murværk. Ultima-formatet er ekstralangt og eksklusivt, hvilket tilfører den naturlige rødme et tvist, der efterlader en unik facade. Udforsk RT 164 her.  

 

Ultima RT 158: RT 158 er en kombination af smukke dybrøde nuancer og markant brændt sort, som skaber et ekstravagant murværk, der harmonerer med naturens farvespil. Murstenene har samme længde som to mursten i dansk normalformat, hvilket skaber en eksklusiv facade. I perfekt kombination med de mange detaljer, du kan fordybe dig i om og om igen. Udforsk RT 158 her.

En del af noget større

Revived er en del af Randers Tegls nye designkoncept, Brick Collections, som er skabt i samarbejde med trendspotter og -forsker Anja Bisgaard Gaede fra SPOTT. Det er et kreativt rum, hvor vi løbende lancerer kollektioner af mursten inspireret af nye trends og tendenser i tidens ånd og livsstil. Revived sætter standarden som den første lancerede kollektion sammen med Habitat-kollektionen. Den kan du læse mere om her.